Slovenske vine

Slovenske vine er kendt for deres høje kvalitet og bliver rost i kulinariske kredse, herunder mange prisbelønnede vine (Decanter). På grund af forskellene i jordbund, klima og metoder til lagring har de hver især deres egne vinsorter. Ud over internationalt etablerede sorter som Chardonnay, Sauvignon, Pinot Noir, Cabernet og Merlot er der også de indfødte sorter som Sauvignonasse, Rebula, Vitovska, Zelen og andre. Unikke vine, der er registreret i EU, er teran og cviček.

Slovenske vinkældre
Gamle traditionelle kældre med store egetræsfade findes overalt i landet, men der er behov for at bygge moderne kældre på grund af den stigende efterspørgsel og de teknologiske forbedringer inden for vinproduktion. Mange vinkældre er ægte kunstværker. I Goriška Brda - Sloveniens Toscana - har vinproducenterne endda oprettet såkaldte kunstambassader og samarbejder med kunstnere fra hele verden for at gøre deres vinkældre så attraktive og funktionelle som muligt.

Slovenske vinproducenter
Slovenien har en meget lang og meget rig tradition for vinfremstilling, der går helt tilbage til før romersk tid. Det er en national hobby, og den blomstrer som aldrig før. Der er over 28.000 vingårde, som producerer ca. 50-60.000 flasker om året. Nogle større kooperative vinkældre og virksomheder eksporterer også vin.

Slovenske vinmarker
Slovenien er hjemsted for 3 store vindyrkningsområder, der er opdelt i 9 mindre områder. Vinproduktionsområderne er blandt de bedste i verden. Sloveniens vinmarker blomstrer på grund af en blanding af klimaer og mikroklimaer, herunder middelhavsklimaet og det kontinentale klima. De fleste vinmarker ligger på stejle skråninger, og derfor foregår størstedelen af druehøsten i hånden. Verdens ældste vinstokke er den 400 år gamle vinstok i Maribor.